Brug dine vægge når du indretter

Indretning handler ikke blot om, hvilke møbler du vælger, og hvor du stiller dem henne. Der er så meget mere end det, der kan være med til at forme din indretning. F.eks. tænker du måske ikke over, hvor meget du kan gøre ud af dine vægge, gulve og lofter. Her kan du få noget inspiration til, hvad du kan gøre ved dine vægge for en mere spændende indretning.

Mal i nogle friske farver

Specielt her i Norden er der en tendens til, at rigtig mange udelukkende har hvide vægge deres hjem. Hvide vægge kan sagtens klæde et rum, men det kan bare give så meget til indretningen, hvis du udnytter dine vægges potentiale og maler dem i en helt anden farve. Når du maler dine vægge, har du alverdens muligheder. Du kan gå efter rolige jordfarver eller friske pastelfarver. Det afhænger selvfølgelig af din stil. I hvert fald kan en klat maling ændre stemningen i et rum fuldstændig.

Indret med flotte tapeter

Når du hører ordet ”tapeter”, kommer du måske allermest til at tænke på savsmuldstapeter, som de færreste mennesker synes er super flotte. Men der findes en hel verden af flotte tapeter, der kan friske din indretning op. Du kan tapetsere et helt rum eller blot en enkelt væg. Det giver en helt anderledes dybde til rummet, end hvis du har fire hvide vægge. Faktisk kan du også tapetsere dine møbler, så der er rig mulighed for at være kreativ.

Løft dine møbler fra gulvet

Du kan udnytte dine vægge meget mere, end du måske lige tror. Du kan f.eks. også hænge dine møbler op på væggen. En kommode som du måske normalt ville placere på gulvet, kan du vælge at løfte op og hænge på væggen. Det giver rummet mere luft, og samtidig udnytter du dine vægges potentiale.

Comments are closed.

powered by Typeform