Gør dit hus klar til salg

Står du i den situation, at du har lyst til at prøve noget nyt? Du vil gerne flytte fra dit hus og flytte i noget andet. Nogle gange opstår trangen til, at der skal ske noget nyt bare. Det kan også være, at familien er blevet forøget eller måske formindsket, så I er nødsaget til at flytte. I hvert fald kræver det, at huset bliver sat til salg. Alle ved, at det ikke altid er lige nemt at få solgt et hus. Dog kan du gøre flere ting for, at dit hus fremstår mere tiltalende og derved øge chancerne for et salg så hurtigt som muligt.

Kig objektivt på dit hus

Tag en runde, hvor du kigger på dit hus med helt nye øjne. Du er vant til, at den ene stikkontakt ikke sidder ordentligt fast og hænger lidt. Du er vant til, at de der tre huller i væggen aldrig blev spartlet. Det er potentielle kunder ikke, og det er de ting, de vil lægge mærke til først. Gå en runde og skriv en liste over alle de ting, som en potentiel kunde ville lægge mærke til. Derefter handler det bare om at få rettet op på så mange af de ”fejl” som muligt, da det vil forøge chancerne for et salg markant.

Mal huset på ny

Bor I i et hus, der er malet, så mal det på ny, hvis det trænger. Det vil give huset helt nyt liv. Du tænker måske ikke du gør den største forskel, hvis du maler huset hvidt, hvis det i forvejen er det, men det gør stor forskel. Husets facade giver det første indtryk for dem, der kommer og kigger på det, så det er kun en fordel, hvis den spiller. Er du ikke selv vild med at male, så få din foretrukne malermester til det.

Comments are closed.

powered by Typeform