Guide: Giv dit hus og have en make-over

Kender du det, når du trænger til noget forandring i dine omgivelser? Nogle gange kan det være virkelig rart, hvis der sker noget nyt, og måske du faktisk har lyst til at lave alt om. Hvis du har brug for forandring, kan du f.eks. give både dit hus og din have en make-over.

Skab store forandringer med maling

Du kan altid starte med noget, der faktisk er rigtig smart og nem løsning, men som til gengæld kan skabe rigtig store forandringer. En klat maling kan altid gøre meget mere, end du lige tror. Hvis du f.eks. maler dit hus i en ny farve, kan det ændre husets udtryk totalt. Du kan også bruge maling til at lysne rummene indenfor op. Derudover kan maling også bruges til at give et hegn, skur el.lign. en kærlig hånd.

Lav (næsten) ny terrasse med få midler

Når du gerne vil give både hus og have en general make-over, behøver det ikke at koste alverdens. Hvis du har en terrasse, som du er lidt træt af at kigge på, kan du f.eks.:

  • give den helt nyt fugesand, så den får nogle mere klare linjer igen

  • få et firma til at give den en rensning og algebehandling, så den kan blive helt ren og fin

  • friske den lidt op ved at købe nye havemøbler, planter el.lign.

Spring ud i noget helt nyt

Selv når den der trang til forandring kommer, kan det være nemt at ende ud med at holde sig til det, du plejer. Hvis ikke du springer ud i at prøve noget helt nyt en gang imellem, vil forandringen ikke blive ret stor. Så hvis du finder en anderledes vægfarve, som du normalt aldrig ville turde vælge, så prøv at vælge den. På den måde vil du få øjnene op for nogle helt nye ting.

Ryk rundt på dine ting indenfor

Du kunne måske godt være tilbøjelig til at tænke, at det kræver en hel masse nyt, når du vil lave en make-over. Men faktisk er det ikke altid nødvendigt. Det kan gøre rigtig meget, hvis du blot flytter rundt på dine ting indendørs. Hvis du f.eks. tager udgangspunkt i din stue, så kan du skabe forandring ved at tage alle dine møbler ud af rummet, hvorefter du placerer dem på en helt ny måde, som du ellers før aldrig havde tænkt på.

Skab personlighed og en rød tråd

To gode ting når du indretter er personlighed og en rød tråd. Hvis din indretning indeholder begge de ting, betyder det nemlig, at dit hjem er helt dit eget, men at det samtidig er harmonisk og flot at se på. Du kan skabe en rød tråd og få mere personlighed ind i dit hjem ved at:

  • kombinere nye og moderne møbler med nogle ældre møbler

  • lade bestemte farver gå igen i din indretning

  • vælge de samme materialer i køkken og bad

  • pynte op med personlige billeder, malerier og fotos, der har en betydning

Comments are closed.

powered by Typeform