Køkkentrends: hvad kommer til at hitte i 2019?

Hvert efterår kommer modeeksperterne med deres bud på, hvilke trends der kommer til at blive de helt store hit i det kommende år, og hvilke tendenser, der vil uddø, i det mindste for en stund. I år er ingen undtagelse – eksperterne har allerede været ude og fortælle, hvad de mener kommer til at trende i 2019 inden for køkkenindretning. Her får du et håndplukket udkast af disse tendenser, så du kan blive inspireret til, hvad du skal have med i overvejelserne, hvis du skal investere i nyt køkken inden for nærmeste fremtid.

 

Ind med de sarte farver farvenuancer fra naturen omkring os

Det har længe været de helt lyse og simple farver, der har domineret i de danske køkkener, dog med nuancer af grå og sort, og gerne sammensat med en rå bordplade af træ eller et andet naturmateriale. I det nye år kommer en ny trend i forhold til farvevalg, dog stadig holdt i bløde farver, nemlig pasteller. De sarte farver, blandt andet nude, mintgrøn, babyblå og lysegul kommer til at hitte i køkkenet, og må meget gerne mikses og matches. Farverne er inspireret af naturen omkring os, og ifølge eksperterne dominerer farver i indretning generelt vores sanseindtryk. Det betyder, at farvepaletten i det kommende år vil tale til vores naturlige side, og bringe naturen mere ind i hjemmene. I smuk forening med de lyse pasteller kommer træbordplader til køkkenet – det varme, brune farver og de naturlige åremønstre går ekstremt godt til de lyse grønne og rosa farver, og vil skabe sammenhæng og harmoni i køkkenet. Der findes bordplader til ethvert formål – her kan du finde bordplader efter mål, så de passer til lige netop dit drømmekøkken.

 

Server maden på service, der understreger retterne

I mange år har kridhvide stel været at finde i stort set alle boliger – åbnede du et køkkenskab hos en tilfældig dansker, ville du med stor sandsynlighed blive mødt af hvide tallerkener, muligvis med lidt mønster på hos de modige. Den nyeste tendens er at bruge mere farverigt service, som kan understrege maden og de forskellige ingredienser i det. Eksperterne mener, at man kan fremprovokere følelser og kreere et minde omkring måltidet ved at bruge farvede tallerkener.

 

Medtænk autentisitet og bæredygtighed

Bæredygtighed er efterhånden et velkendt fænomen, og det ses oftere og oftere i markedsføring og virksomheders branding af sig selv. Der er dog noget om det – vi er nødt til at tænke over, hvordan materielle genstande bliver produceret, og af hvilket materiale, hvis vi vil beholde verden ren og pæn i mange år endnu. Derfor er det blevet trendy selv at fremstille alskens ting til boligen, eksempelvis karklude og viskestykker. Flere og flere virksomheder begynder også at sælge håndlavede produkter, som både er unikke, bærer præg af autentisitet og er produceret med et bæredygtigt mindset – for eksempel er der flere virksomheder, er bruger arbejdskraft fra små landsbyer i verdens fattigste områder, og derved støtter de lokale i disse områder ved at give dem god løn og ordentligt arbejdsvilkår.

No comments yet.

Skriv et svar

powered by Typeform
%d bloggers like this: