Spar penge på vand og varme

Udover indkøb af dagligvarer er regninger til vand og varme nok noget af det, der bliver brugt allerflest penge på i de danske hjem. Men der er mange ting, du nemt selv kan gøre, for at bringe dit forbrug af varme og vand så langt ned som muligt. Det er ikke kun en økonomisk gevinst for dig selv, men er med til at gøre en stor forskel for klimaet.

Brug regnvand, og sluk for hanen

Den nemmeste måde at spare penge på vand og varme er ved at spare på mængden af vand, eller hvor meget og hvor længe du har tændt for varmen. Men det kan jo ikke lade sig gøre at lade helt være med at tænde for vandhanen, men mindre kan bestemt også gøre det. At spare på vandet handler mest af alt om ikke at lade vandet løbe, når du børster tænder, vasker op eller barberer dig. Med de nye systemer for sortering af affald skal mange sortere hård plast, metal og glas for sig, og det skal være nogenlunde rengjort. I stedet for at bruge helt rent vand på at skylle dit affald kan du med fordel lade den tomme emballage ligge i vasken, mens du laver mad. På den måde kan det vand, som du har vasket fingrene i, samtidig skylle beholderne rene. En anden oplagt måde at spare vand på er ved at have en regnvandsopsamler i haven. På den måde er det ikke nær så surt, når det står ned i stride strømme, og du slipper for at betale for det vand, du vander tomaterne med i drivhuset.

Gå efter bæredygtige varmekilder

Når det kommer til at varme dit hjem op, kan du først og fremmest overveje, om du vil skrue et par grader ned. Du vil med stor sandsynlighed ikke lægge meget mærke til det, før du får den næste regning fra varmeselskabet. Hvis dine gæster altid får helt duggede briller, når de træder ind i dit hjem, eller du uden problemer kan gå rundt kun i T-shirt om vinteren, bør du overveje at skrue en smule ned for varmen. Men ud over at tænke på, hvor meget varme du egentligt bruger, er det også værd at se nærmere på, hvilke varmekilder du har i dit hjem. Det er hverken bæredygtigt eller billigt at bruge oliefyr, mens elvarme og solenergi både giver god samvittighed og holder dit hjem varmt. Med en brændeovn kan du både fyre op med træbriketter, gamle aviser eller det træ, du har fældet i haven. Når du har brændeovn, kan der blive en smule koldt i dit hjem i løbet af dagen, når du ikke er hjemme til at fyre op, men du kan hurtigt få gang i varmen igen. Desuden sparer du en masse penge ved kun at varme op, mens det kommer dig selv til gode.

powered by Typeform