Udnyt dine grønne fingre med en altan

Er du så heldig, at du går rundt, og gemmer på nogle grønne fingre, der bare mangler planter og blomster at passe, så kan du få jord under neglene ved at få opført en altan. Altanen giver nemlig rig mulighed for at dyrke planter, grøntsager, smukke blomster eller dine yndlings krydderurter. Du kan plante, lige hvad du har lyst til. Du bør dog være opmærksom på, at det ikke er alle planter, urter og blomster, der trives lige godt, når solen bager ned på dem det meste af dagen. Derfor kan du med fordel overveje og undersøge, hvilke planter der egner sig bedst til din altan i forhold til dens placering. Når du skal ansøge om byggetilladelse hos kommunen, vurderer de altanen på dens udformning og materialevalg, afstanden til naboer samt konstruktionen i forhold til sikkerhed og brand. Derfor er det vigtigt at overveje disse emner grundigt og rådføre sig med en ingeniør, inden ansøgningen sendes. Du kan få mere information om dette her.

Indret din altan med planter

For at få det optimale ud af dine grønne fingre kan du indrette din altan med smukke krukker, altankasser eller andet. Hvis din altan er badet i sollys, kan du med fordel købe et minidrivhus, der kan give dig mulighed for at være selvforsynende, når det kommer til eksempelvis grøntsager. Her kan du nemlig plante præcis dine favoritgrøntsager og se dem vokse op og blive til spiselige afgrøder. For er der noget bedre end hjemmedyrkede grøntsager, der kan nydes i sommervarmen på altanen? Hvis din boligforening eller ejendom tillader det, kan du købe en grill og dermed få endnu mere ud af udelivet på altanen.

Foren storbylivet med grønne fingre

Selvom du måske bor i en lejlighed i centrum, og der derfor ikke er rig mulighed for have eller udendørsarealer, så frygt ikke, for du kan sagtens skabe en oase på din altan og få skovlooket ind i bybilledet. Her kan størrelsen på din altan selvfølgelig begrænse, hvad du har mulighed for. Men hvis du er villig til at ofre plads på altanen til din plantehobby, så er det en mulighed. En god idé kan være at lægge en plan for, hvilke muligheder din altan giver dig, samt hvilke behov du gerne ønsker, at din altan skal opfylde. På den måde kan du kombinere dine grønne fingre med en altan, der også lægger op til hygge, spisning og afslapning.

No comments yet.

Skriv et svar

powered by Typeform